Jubilæumsstævne 2024

Dansk AmatørOrkester Samvirke, DAOS, fylder 75 år

I 2024 fylder Dansk AmatørOrkester Samvirke, DAOS, 75 år.
Fødselsdagen fejres med en stort jubilæumskoncert med Gustav Mahlers storslåede 2. symfoni ”Opstandelsessymfonien” på programmet.

Koncerten, som finder sted søndag d. 28. januar kl. 15.00 i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus, bliver kulminationen på en jubilæumsweekend, hvor flere hundrede amatører, professionelle instruktører og sangsolister, skal arbejde intenst sammen for at skabe en uforglemmelig oplevelse for såvel sig selv som for publikum.

En opførelse af Mahlers 2. symfoni kræver ikke alene et stort orkester, men også et stort kor, to sangsolister, en organist og et fjernorkester.
Orkestret vil bestå af amatørmusikere fra hele landet.

Du kan her på siden søge informationer omkring jubilæumsweekenden, og det kan være en god ide at læse dette igennem inden du tilmelder dig.

Projektet består af
• To forberedelsesdage henholdsvis i Kolding 11. november 2023 og i Allerød 7. januar 2024
• En jubilæumsweekend i Odense Koncerthus 26.-28. januar 2024, som leder op til koncerten søndag eftermiddag
• En koncert i Carl Nielsen Salen i Odense Koncerthus søndag d. 28. januar 2024 kl. 15.00.

Alle medvirkende i orkestret (bortset fra de horn og trompeter, som kun spiller i fjernorkestret) SKAL deltage hele weekenden 26.-28. januar 2024 samt den ene af de to forberedelsesdage efter eget valg.
Trompeter og horn, som kun spiller i fjernorkestret, skal møde lørdag d. 27. januar 2024 til frokost samt deltage søndag d. 28. januar 2024 hele dagen.
Fjernorkestret deltager ikke de to forberedelsesdage.
Enkelte musikere vil blive bedt om at deltage i begge forberedelsesdage.

Øvrige deltagere opfordres til at deltage i begge forberedelsesdage, men det er som skrevet kun obligatorisk at deltage i én forberedelsesdag.

Såfremt man pga. sygdom bliver forhindret i at deltage i forberedelsesdage og/eller dele af jubilæumsweekenden i Odense, vil det bero på en konkret vurdering, om man alligevel kan deltage i projektet.

Medvirkende

Værk og besætning

Indkvartering og forplejning

Program for weekenden i Odense

Pris

Koncert og billetter

Spørgsmål?