sommerheader.img

Tilmelding til symfonisk træblæserkursus er åben

Tilmelding til symfonisk træblæserkursus er åben

Glæd dig til et spændende kursus i DAOS
I weekenden den 4. og 5. oktober 2025 inviterer DAOS til Symfonisk Træblæserkursus på Rudersdal Musikskole i Holte.
Tilmelding til symfonisk træblæserkursus er åben
Dato: 21. august 2025 Forfatter: Louise Broch

Andreas Lind Fosdal, der er solooboist i Copenhagen Phil og også underviser i Tivoli-Garden, og August Finkas, der er soloklarinettist i Copenhagen Phil og medlem af Carl Nielsen-Kvintetten, vil være instruktører på dette kursus, der er et tilbud til træblæsere i alle aldre, både musikskoleelever med et par års undervisning bag sig og amatørmusikere, der har spillet i masser af år. Det særlige ved dette kursus er, at kursisterne vil blive præsenteret for den symfoniske side af træblæsernes verden.

De to dages symfonisk træblæserkursus vil blive tilrettelagt med et varieret program med udgangspunkt i værker, der bliver spillet på DAOS’ sommerstævner. Der vil også være undervisning i det at sidde i symfoniorkester med fokus på indbyrdes balance og udfordringer hvad angår forskellige ansatstyper. Læs mere og tilmeld dig her: Symfonisk Træblæserkursus