sommerheader.img

Stævner og kurser

Stævner og kurser

Instrumentalkurser og stævner for både medlemmer og ikke-medlemmer.

DAOS afholder jævnligt instrumentalkurser og stævner for både medlemmer og ikke-medlemmer.
Formålet med både kurser og stævner er at give deltagerne mulighed for at få ny inspiration til at udvikle sig på deres instrument.

Kurserne og stævnerne henvender sig både til musikskoleelever og voksne amatører, som spiller sammen en hel weekend sammen med en instruktør fra et landsdelsorkester samt en musikskolelærer.

DAOS stræber efter at bygge bro mellem unge musikskoleelever og voksne amatører, hvorved musikskoleeleverne får et indblik i, hvor de har mulighed for at spille videre, når musikskolen ikke længere kan tilbyde dem undervisning, og de voksne amatører lærer nye musikere at kende, som kan inviteres ind i amatørorkestrene.

Der er ofte mulighed for at deltage i masterclass på kurserne, og der laves sammenspil og øvelser.

Weekenden sluttes som regel af med en lille intern koncert for de medvirkende kursister og deres pårørende.

Kommende instrumentalkurser og stævner:

Dato: 29. juni 2026 12:15 - 04. juli 2026 10:00
Dansk Kammermusik Forbund indbyder til sommerstævne 2026

Brogården, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart

Instruktør: Se mere i kursusbeskrivelsen
Kontakt: Ulla Kellermann
DKFs sommerstævne afholdes i år fra mandag d.29. juni til lørdag d.4. juli på Brogaarden i Strib. Sommerstævnet er årets lejlighed til at få en lille uges professionel instruktion i et værk efter eget valg. Og til at spille sammen med andre deltagere på kryds og tværs af ensembler og landsdele.

Dobbeltværelse med eget bad: kr. 5200
Enkeltværelse med delebad pr. 2 enkeltværelser: kr. 5700
Enkeltværelse med eget bad: kr 6200

Illustrationen til venstre er skabt med generativ AI i Gemini.

Dato: 30. oktober 2026 17:00 - 01. november 2026 16:00
Strygerstævne 2026 – Italienske toner og havudsigt

Danhostel Helsingør, Nordre Strandvej 24, 3000 Helsingør

Dirigent: Damian Iorio
Kontakt: Tine Mansachs Frederiksen
DAOS inviterer igen til det traditionsrige strygerstævne den sidste weekend i uge 44 – og vi glæder os til endnu en weekend fyldt med intens musik, fællesskab og spilleglæde. Sammen med dirigent Damian Iorio, dykker vi ned i det italienske tonesprog med et program, der spænder fra det filmiske og lyriske til det virtuose og dramatiske.

Deltagerpris med overnatning (medlem/ikke-medlem):
Normalpris med overnatning i enkeltværelse: 2.250 kr./2.350 kr.
Normalpris med overnatning i delt dobbeltværelse: 1.500 kr./1.600 kr.
Unge under 25 år i delt dobbeltværelse: 750 kr./850 kr.

Deltagerpris uden overnatning (medlem/ikke-medlem)
Normalpris: 1200 kr./1.300 kr.
Unge under 25 år: 550 kr./650 kr.