Fonden til fremme af klassisk amatørmusik
DAOS administrerer Fonden til fremme af klassisk amatørmusik. Fonden blev etableret 1. december 2019 ved en sammenlægning af Ellen Wulffs Mindefond og Ejvin Andersens Mindefond og viderefører formålene med de to fonde.
Fonden har en mindre kapital, der er bundet og investeret, og kan anvende det begrænsede udbytte herfra til tilskud til amatørmusikken i Danmark, først og fremmest DAOS' virksomhed.
Derudover uddeler fonden hvert år ved DAOS’ sommerstævne et antal fripladser til det efterfølgende sommerstævne til unge stævnedeltagere. Disse fripladser kan ikke søges.
Det skal bemærkes, at fonden ikke yder støtte til følgende formål:
• Ansøgninger fra kor
• Ansøgninger om tilskud til uddannelsesformål
• Ansøgninger om instrumentkøb
• Ansøgninger fra professionelle musikere/sangere
• Ansøgninger om tilskud til studieindspilninger/produktion af CD/EP m.v.
Fonden yder kun undtagelsesvist støtte til enkeltstående orkestres aktiviteter.
Fonden ledes af en bestyrelse udpeget af DAOS, og i bestyrelsen sidder pr. 1. april 2024 Dina Gelfer-Jørgensen (formand), Louise Broch og Susanne Østergaard.
Det er i vedtægternes § 3 fastsat, hvilke formål fonden kan støtte.
Ansøgninger til Fonden til fremme af dansk amatørmusik behandles af fondens bestyrelse. Der er ansøgningsfrist fire gange om året: 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december. Ansøgninger modtaget efter fristens udløb vil blive behandlet efter udløbet af næste ansøgningsfrist.
Ansøgninger, der indsendes efter arrangementets afholdelse, behandles ikke. Ligeledes vil der blive givet administrativt afslag til de ansøgninger, der falder uden for de formål, fonden støtter.
Ansøgninger skal indsendes digitalt og indeholde budget for den planlagte aktivitet. Ansøgninger sendes til fondens formand Dina Gelfer-Jørgensen på mail wulff@daos.dk
Der anvendes ikke ansøgningsskema.
Svar på ansøgning gives pr. mail, hvorfor en mailadresse bedes oplyst i ansøgningen.
Såfremt dette giver anledning til spørgsmål, kan fondens formand kontaktes.