Deltagerpris med overnatning (medlem/ikke-medlem):
Normalpris med overnatning i enkeltværelse: 2.250 kr./2.350 kr.
Normalpris med overnatning i delt dobbeltværelse: 1.500 kr./1.600 kr.
Unge under 25 år i delt dobbeltværelse: 750 kr./850 kr.
Deltagerpris uden overnatning (medlem/ikke-medlem)
Normalpris: 1200 kr./1.300 kr.
Unge under 25 år: 550 kr./650 kr.
Dirigent og instruktør
Damian Iorio (f. 1972) er en britisk-italiensk dirigent med en bemærkelsesværdig international karriere. Han startede sin musikalske karriere som violinist, men skiftede tidligt til direktion, og har bl.a. studeret ved Sankt Petersborg-konservatoriet. Damian Iorio har dirigeret nogle af verdens førende orkestre og fungeret som kunstnerisk leder for orkestre i England og Rusland. Siden 2012 har han været kunstnerisk leder for National Youth String Orchestra of Great Britain. Damian er hyppig gæst i Danmark. Han er blandt andet regelmæssig gæstedirigent på Det Kongelige Teater, hvor han hver sæson står for to til tre produktioner, han dirigerer Dansk Kammerensemble og har dirigeret på Askovstævnet flere end 10 gange. (Foto: Annalise Photography)
Lidt om værkerne:
Nino Rota: Concerto per Archi
Et sprudlende og karakterfuldt værk af den italienske filmkomponist bag bl.a. The Godfather. Musikken er både legende, elegant og fuld af rytmisk energi – med klare referencer til barokken, men med Rotas helt særlige, melodiske signatur.
Giovanni Bottesini: Andante Sostenuto
En varm og sangbar perle fra kontrabassens store mester. Her møder vi den italienske bel canto-stil i sin reneste form – med lange linjer og en næsten operatisk udtrykskraft.
Giuseppe Verdi (arr. Damian Iorio): Aida Prelude
Storslået og stemningsfuld åbning til Verdis berømte opera. I denne version for strygeorkester træder de bløde klangflader og dramatiske spændinger tydeligt frem og skaber en intens og nærværende oplevelse.
Praktisk information
Stævnet foregår med indkvartering og spisning i Villa Moltke, Nordre Strandvej 24 i Helsingør (Helsingør Vandrerhjem). Det ligger lige ned til Øresund med en pragtfuld udsigt til Sverige og tæt på Højstrup station på Hornbækbanen. Prøver og koncert foregår i Perssons Palæ, Marienlyst Allé 2 i Helsingør.
Der er indkvartering fra kl. 17 fredag eftermiddag og middag for alle deltagere kl. 18. Første prøve er fredag kl. 19.30. Lørdag og søndag starter vi kl. 9.30, og stævnet slutter med åben matine søndag kl. 15.
Deltagerne kan efter eget valg bo på vandrerhjemmet fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag, eller de kan komme og deltage i prøverne. For alle deltagere dækker deltagerprisen middag fredag aften, morgenmad, frokost og aftensmad lørdag, morgenmad og frokost søndag samt kaffe i pauserne.
Der er rabat for deltagere, der har været personlige medlemmer af DAOS i mere end et år. Se mere under priser.
Tilmelding åbner 20. maj.
Stævneledelsen
Tine Mansachs Frederiksen tine@daos.dk.
Grete Granerud gredeg@icloud.com.
Trine Bruun Sørensen trinebruun@gmail.com.