Instruktør i år er vores koncertmester violinist Khalida De Ridder. Khalida kommer oprindelig fra Australien og har en omfattende professionel baggrund som violinist både internationalt og i Danmark, hvor hun nu er nu bosat. Hun har bred erfaring som orkestermusiker, kammermusiker, leder af masterclasses og underviser. Stykkerne vi skal spille er derfor udvalgt, så der i et af stykkerne bliver mulighed for at prøve kræfter enten med én af de i alt fire solostemmer eller en af de lidt lettere orkesterstemmer. Uanset hvilken stemme du vælger vil Khalida give fif og instruktioner til at indøve fraseringer og teknik. Khalida’s flotte musikalsk baggrund kan du dykke mere ned i på hendes hjemmeside: https://www.khalidaderidder.com/. Her kan du også høre, hvor smukt Khalida spiller!