• Askov 2023
  • Program
    • Program 2023
    • Værker 2023
    • Dirigenter 2023
    • Instruktører 2023
    • Bladspilsorkestre
    • Kammermusik og natorkestre
    • Børneorkester
  • Indkvartering og priser
    • Indkvartering
    • Forplejning
    • Priser 2023
  • Tilmelding og betaling
    • Sådan tilmelder du dig
    • Tilmelding af børn under 16 år
    • Tilmelding af passive ledsagere
    • Hoved- og bi-instrument
    • Hvis du får plads på stævnet
    • Hvis du kommer på venteliste
    • Betaling
    • Dine personlige data
    • Afbud
  • Historie
    • Sommerstævne siden 1949
    • Værker
    • Dirigenter
    • Legater
    • Evalueringer
    • Askov 2019 på TVSYD
  • Kontakt

Mogens Andresen, basun

  • Udskriv
  • E-mail

mogens andresen okMogens Andresen blev efter stillinger i Falsterske fodregiments Musikkorps og Malmö Symfoniorkester ansat som basbasunist i Det Kgl. Kapel i 1974.
I sin tid i Kapellet var han medstifter af ”Royal Danish Brass”, og Mogens Andresen har med dette ensemble foretaget en lang række indspilninger og koncerter i Europa og USA og har arrangeret og komponeret en stor del af ensemblets repertoire.

I 1988 – 2012 var Mogens Andresen desuden professor for messing blæserne v. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, København, hvor han etablerede DKDM-BRASS og DKDM-BIG BAND. De to ensembler er nu fortsat som professionelle ensembler, THORVALD HANSEN BRASS ENSEMBLE og DANIA BIG BAND.

På barokbasun har Mogens Andresen givet koncerter i ind- og udland, og han har indspillet med ”Rosenborg Trioen” og ”Den Danske Violonbande”.
Hertil kommer en lang række kurser, workshops og symposier samt gæstelærerjobs på konservatorier i Sverige, Norge, Østrig, USA, Skotland, Letland, Holland m.m.

Mogens Andresen er forfatter til en basunskole og til bogen: ”Kunsten at puste” (- om vejrtrækning for blæsere, skrevet sammen med Ingrid Holck) samt bøgerne ”Historiske messingblæseinstrumenter” og ”Messingblæseinstrumenter fra det 19.- og 20. århundrede”. Sammen med Troels Svendsen udgav han sidste år den anmelderroste ”Det Kgl. Kapel – verdens ældste orkester”.

 

 

Hvad laver instruktørerne?
I løbet af stævnets første dage afholdes gruppeprøver for strygere (stemmevis og samlet) og for blæsere (instrumentvis, gruppevis og samlet).
Instruktørerne varetager disse gruppeprøver. 

Instruktørerne er desuden parate til at hjælpe med kammermusik-instruktion i ugens løb. 
Onsdag aften bliver der lejlighed til at høre instruktørerne spille kammermusik ved en intern koncert.

DANSK AMATØRORKESTER SAMVIRKE

Midtermolen 12, 4.mf
2100 København Ø
tlf. 24 25 79 32 (hverdage efter kl. 17 eller weekend)
formand@daos.dk
CVR 74640028

DE STØTTER SOMMERSTÆVNET 2023

Statens Kunstråd
Ulla og Folmer Andersens Almennyttige Fond
Foundation Jochum
Erda og Christian Schrøders Fond
William Demant Fonden
Augustinusfonden
DR Symfoniorkesters Forenings Fond
Jorck’s Fond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Kapelmesterforeningen