sommerheader.img

Pia Kaufmanas, fløjte

Instruktør sommerstævnet 2026

Pia Kaufmanas er fløjtenist. Hun er uddannet i København og New York med solistdebut fra Det kgl. danske Musikkonservatorium i 1987.

Fra 1986 var hun i 4 år solofløjtenist i Randers Byorkester indtil hun i 1991 vendte tilbage til København til et virke som freelancer og kammermusiker. Pia har givet talrige koncerter over hele Danmark og i Skandinavien, de Baltiske Lande, Europa, Brasilien og Kina. Hun spillede i mange år i harpetrioen Madame Claude og i Wärme-Kvartetten, som turnerede internationalt med ny, nordisk musik.

Pia kan høres i Trio con Spirito med bratsch og guitar, den dansk-franske renæssance trio Tudor4U samt fløjte-guitar-percussion trioen Tresafinado, et musikalsk møde mellem den europæiske og latinamerikanske, særligt brasilianske musik.

Pia underviser ved MGK København & MGK Sankt Annæ samt Furesø - & Københavns Musikskoler.

Hvad laver instruktørerne?

I løbet af stævnets første dage afholdes gruppeprøver for strygere (stemmevis og samlet) og for blæsere (instrumentvis, gruppevis og samlet).
Instruktørerne varetager disse gruppeprøver. 

Instruktørerne er desuden parate til at hjælpe med kammermusik-instruktion i ugens løb. 
Onsdag aften bliver der lejlighed til at høre instruktørerne spille kammermusik ved en intern koncert.