sommerheader.img

Jeppe Rasmussen, horn

Instruktør sommerstævnet 2026

Jeppe Solløs Rasmussen er hornist i Sønderjyllands Symfoniorkester og har været en fast del af orkestret siden 2003.

Han begyndte sin musikalske løbebane på trompet, men skiftede i 1994 kurs og fandt sit egentlige hjem i hornet. Året efter blev han optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Erik Nielsen.

I sæsonen 1998/99 studerede han hos Hugh Seenan på Guildhall School of Music i London, og siden 2002 har han løbende modtaget undervisning hos den anerkendte hornist og professor Gail Williams i Chicago.

Jeppe har stor erfaring som underviser og kammermusiker. I 2008 dannede han sammen med kolleger fra Sønderjyllands Symfoniorkester blæserkvintetten Kirin Winds, som siden har turneret flittigt og spillet et stort antal koncerter.

I 2024 udkom hans indspilning af Jesper Kochs hornkoncert A Twilight Song med Sønderjyllands Symfoniorkester på Dacapo Records.

Foto Jon Bonde Eriksen

Hvad laver instruktørerne?

I løbet af stævnets første dage afholdes gruppeprøver for strygere (stemmevis og samlet) og for blæsere (instrumentvis, gruppevis og samlet).
Instruktørerne varetager disse gruppeprøver. 

Instruktørerne er desuden parate til at hjælpe med kammermusik-instruktion i ugens løb. 
Onsdag aften bliver der lejlighed til at høre instruktørerne spille kammermusik ved en intern koncert.