Vi har valgt at bruge et standardsystem for e-handel til opsætningen, og derfor har vi måttet acceptere nogle kompromisser. Bl.a. har vi ikke kunnet fjerne prisfeltet. Der står 0 kr. ud for alle noder, og det er jo ikke korrekt. Priserne og betingelserne for at låne noder er helt uændrede og kan ses på denne side: Betingelser og priser for nodelån.
Vi vil anbefale, at I bruger en computer til nodebestillingen og ikke en mobiltelefon. Eventuelt en tablet, der er indstillet til at vise computerversionen.
Når først bestillingen er sendt, foregår håndteringen med forsendelse og opkrævning af leje helt på samme måde som hidtil. Men det skulle gerne blive nemmere at finde noderne og at få sendt bestillingen afsted.
I finder den nye nodebestilling ved at klikke på Nodeservice under Noder/instrumentlån i hovedmenuen.
Vi håber, alle vil blive glade for det nye bestillingssystem.
DAOS bestyrelse