Forside

Velkommen til Dansk Amatørorkester Samvirkes hjemmeside

Nyheder:

Repræsentantskabsmøde 9. marts 2025

Der er blevet afholdt repræsentantskabsmøde den 9. marts 2025. Vi har fået to nye bestyrelsesmedlemmer, Lise Bache og Hans Martin Sandager, der begge er valgt som ekstraordinære medlemmer af repræsentantskabet. Peder Krabbe har valgt at træde ud af bestyrelsen. Referat af repræsentantskabsmødet kommer snart. Find den nye bestyrelse her: Bestyrelsen

Symfonisk messingkursus - Meld dig til nu

DAOS inviterer til symfonisk messingkursus på Rødovre Musikskole den 10.-11. maj 2025 med Christian Schmiedescamp og Leon Sámalsson. Det er anden gang, at kurset afholdes, denne gang inviteres hornister også med. Læs mere her:  Symfonisk Messingkursus 2025 og meld dig til via dette link: Tilmelding.

Deltagere i Sommerstævnet på Askov Højskole 2025 har fået besked

Alle ansøgere til årets sommerstævne på Askov Højskole har nu fået besked pr. mail, om de er kommet med på stævnet eller har fået ventelisteplads.
Det er stadig muligt at tilmelde sig på horn, og en enkelt tuba er også velkommen.
Find alle informationer og tilmeldingsblanket her: Sommerstævnet

Ny film om Sommerstævnet

DAOS har fået produceret en lille video om det traditionsrige sommerstævne på Askov Højskole. Se videoen her og del den med venner, der vil vide lidt mere om, hvad Sommerstævnet er: Video om Sommerstævnet

Fonden til fremme af klassisk amatørmusik

Fondsbestyrelsen består af Dina Gelfer-Jørgensen, formand, og to medlemmer, Susanne Østergaard og Louise Broch. Læs om om mulighederne for at søge støtte fra fonden her

Dansk Amatørorkester Samvirke, DAOS, er en landsorganisation for danske amatørsymfoniorkestre og kammerorkestre.

Året igennem arrangeres kurser og stævner for udvalgte instrumentgrupper. Hertil kommer DAOS' flagskib: Sommerstævnet på Askov Højskole med op mod 300 deltagere hvert år.
Medlemmerne kan endvidere nyde godt af en omfattende nodebank med både orkester- og kammermusik samt en slagtøjsbank, hvorfra slagtøjsinstrumenter udlånes til medlemsorkestrenes koncerter. 
DAOS bidrager desuden gennem samarbejder med musikskoler og gennem sommerstævnets børneorkester aktivt til at vedligeholde fødekæden fra musikskoler til amatørorkestre.

Læs meget mere om DAOS' formål og vedtægter i menuen Om DAOS.